Hvad er det der sker, når vi fordyber os med pen og papir?
Verden som den er i dag, er styret af digitale løsninger. Mindre dagligdagsopgaver, bliver nu udført af en lille robot, pakker bliver bestilt online og hos mange firmaer sidder der ikke længere end person i kundeservice, men en online funktion, hvor du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål.
Men måske viser det sig at de små stunder, hvor man tidligere havde tid til at opsummere dagens udvikling; under den obligatoriske madlavning, støvsugning, osv. Og den menneskelige kontakt, der bliver mindre og mindre af i vores samfund, måske ikke var helt spildt. Måske er det slet ikke så dumt engang imellem at løsrive sig fra de digitale alternativer, tage et skridt tilbage, og genbesøge den analog verden.
En pause fra alt det digitale
Hvad sker der, når vi lægger vores mobil eller tablet væk? (Og her mener jeg faktisk fysisk et stykke væk fra os, så vi ikke – helt uden at ænse det – pludselig sidder begravet i Instagram og andre sociale medier igen … for hvornår var det nu lige, jeg tog mobilen op ad lomme/tasken? Øjne klistret til skærmen er blevet ren refleks, muscle memory kunne man fristes til at sige, og vi opfanger næsten ikke bevægelsen længere – vupti, så er mobilen igen fremme) … Det er skræmmende 🙂
Men vores hjerne opfatter rent faktisk analog tekst anderledes end digital. Og flere mener, at vi får mere ud af de analog alternativer end de digitale. Studier viser nemlig, at selvom vi ikke er klar over det, så er vores tilgang til de tekster, vi læser på computer anderledes, end når vi læser samme tekst på papir. Og vi er mere modtagelige for info, hvis det gives til os analogt. (scientificamerican.com)
Netop derfor er en Bullet Journal et fantastisk redskab til at skabe overblik i din hverdag! Eller tage en pause fra alt det digitale. Og selvom nogle mener, at det mest er en romantisk tilgang til struktur i dagligdagen, og at det tager for lang tid, så er der én stor fordel:
Det geniale er nemlig, at hvis det du skriver ned ikke er vigtigt nok til at blive skrevet ned bare én gang, så er det slet ikke en vigtig del af dit liv.
Fordyb dig og bearbejd dagens mange indtryk
I en tid med mere stress og hurtige indtryk er det vigtigt at kunne strukturere sin tid, så man frigiver tid til fordybelse og ro.
En Bullet Journal er en kalender, en dagbog og en to do-liste i én og samme notesbog. Faktisk er en Bullet Journal mere end det. Kun din fantasi sætter grænser for, hvad netop din Bullet Journal skal være. Det er et sted, hvor du kan fordybe dig kreativt, og samtidig holde styr på dine gøremål, dine drømme og dine tanker. Et sted, hvor du kan være dig selv.
Ved at samle det hele ét sted, opnår du en let måde at skabe overblik på. Og hverdagens opgaver kan derved virke mindre overvældende og mindre stressende.
Mig tid
I takt med at de sociale medier er blevet en større og større del af vores hverdag, har vi også mere og mere brug for at koble fra og bare være os selv.
Vi er sociale non-stop og alle vores venner og bekendte er hele tiden på besøg (via telefonen eller computeren). Dette er en af bagsiderne ved de sociale medier og den digitale teknologi generelt. Så længe vi kobler på facebook, Instagram, messenger, snapchat, TikTok osv., bevæger vi os rundt i en social setting.
Med de nye analoge alternativer – heriblandt Bullet Journal – kan vi koble fra og fokusere på os selv; vores drømme, mål og tanker. Det er vigtigt i en verden, hvor man sjældent er rigtigt alene, at gøre plads til mig tid!
Fokusér og sortér
Jeg bruger ofte min BULLET JOURNALl til to do-lister og lister over de ting, jeg drømmer om. I min målsætning bruger jeg også min BULLET JOURNAL. Her laver jeg ugeoversigter og månedsoversigter + opgaveoversigter. Jeg gør også ofte plads til et lille afsnit omkring, hvordan jeg har det, og altid taknemmelighed. Min BULLET JOURNAL sætter ingen grænser i den forstand, at mine oversigter ikke behøver være ens, hver uge, da jeg selv laver dem.
Hovedreglen, når jeg bruger min BULLET JOURNAL er at være realistisk omkring min hverdag. Hvad kan jeg nå? Hvor vil jeg lægge din energi? På den måde frigiver jeg mere tid til det, jeg rent faktisk brænder for.
Det gælder derfor også om at sortere fra. Og selvom der er mange ting i hverdagen, man ikke kan sortere fra, er jeg sikker på, at du også kan frigive mere tid, ved at gennemgå dine dage.
Jeg laver løbende en liste over mine almindelige gøremål og dernæst en liste over mine drømme og mål. Hvordan jeg får de to ting til at hænge sammen kan næsten defineres som målet, for det er det, det handler om: at skabe balance.
Kast dig ud i det! Prøv at skabe din egen kalender, et sted, hvor du samler alle dine lister, ønsker eller skitser. Med vores BULLET JOURNAL bestemmer du helt selv. Fordyb dig, koble fra og se, hvorhen det fører dig! Rigtig god fornøjelse 🙂